C.W. Eckersberg
Eckersberg blev
født i nærheden af Åbenrå den 2. januar 1783. I 1803 blev han optaget
på Kunstakademiet hvor han blev udnævnt til professor i 1818. Han døde
den 22. juli 1853.
Det er ikke
denne hjemmesides formål at orientere om Eckersberg og den betydning han
fik for malerkunsten i det 19. århundrede; men hans skitser som dannede
forlæg for kobberstik og hans senere malerier, kan bruges til få en supplerende viden om rædselsdagene for
200 år siden.
Eckersberg
havde i 1807 et job som tegner hos kobberstikkeren G.L. Lahde der anvendte hans tegninger som forlæg for kobberstik. De blev solgt på
gader og stræder, måske endda farvelagt. Og tegninger fra
englændernes angreb solgte godt. Så Eckersberg menes at have gået rundt i og uden for København
for at finde de bedste og mest iøjnefaldende motiver. Derfor er
hans skitser som senere blev til malerier og kobberstik, af interesse. Det
er næsten som om man selv var til stede, når man ser på hans
billeder. 4 malerier og 2 kobberstik er medtaget, det ene
kobberstik endda farvelagt.
Bemærkningerne
til billederne tager udgangspunkt i det samtidige kildemateriale, og
derfor er de i nogle tilfælde væsentlig forskellige fra den omtale man
kan læse andre
steder. Men forskellen skyldes ofte at man ikke har vidst særlig
meget om bombardementet og forsvaret af byen.
Se oversigten
med malerier i lille udgave med links til både større gengivelser
og bemærkninger.
|